Klager over pengeinstitutter
Du kan klage til Finanstilsynet, hvis du ikke mener, at pengeinstituttet overholder god-skik-reglerne.
Hvis du mener, at du har et økonomisk krav mod et pengeinstitut, skal du klage til Pengeinstitutankenævnet.
Pengeinstitutankenævnet er oprettet af Finansrådet
Pengeinstitutankenævnet behandler klager over danske pengeinstitutter og deres danske datterselskaber, f.eks. finansieringsselskaber.
Pengeinstitutankenævnet behandler ikke klager over pengeinstitutters datterselskaber, der er et realkreditselskab eller et forsikringsselskab. Dette da der er etableret særskilte ankenævn for realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Endvidere behandler Pengeinstitutankenævnet klager over danske filialer af udenlandske pengeinstitutter. Klager over færøske og grønlandske pengeinstitutter falder uden for Pengeinstitutankenævnets kompetence.
Pengeinstitutankenævnet er oprettet af Finansrådet (interesseorganisation for pengeinstitutter), Sammenslutningen Danske Andelskasser og Forbrugerrådet.
Kun private kan klage til Pengeinstitutankenævnet
Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende et privat kundeforhold. Efter Pengeinstitutankenævnets praksis afvises klager fra aktieselskaber og anpartsselskaber.
Der kan kun klages over økonomiske forhold
Klagen skal vedrøre en konkret formueretlig tvist, dvs. angå et økonomisk krav. Pengeinstitutankenævnet kan ikke behandle klager over f.eks. ansattes opførsel, et pengeinstituts markedsføring eller andre generelle forhold.
Se tidligere klagesager inden du klager
Inden du klager, så kan det være en god idé at tjekke, om der findes en tilsvarende sag som din, som Pengeinstitutankenævnet allerede har taget stilling til.
Finder du en Pengeinstitutankenævnskendelse, der falder ud til din fordel, så vis den til dit pengeinstitut. Så slipper du måske for besværet med at klage til Pengeinstitutankenævnet. Netop fordi pengeinstituttet vil kunne se, at du har ret i dine klagepunkter.
Sådan indgives en klage til Pengeinstitutankenævntet
Inden du klager, skal du forgæves – ved henvendelse til pengeinstituttet – have søgt at opnå en tilfredsstillende ordning.
Din klage skal ske på et særligt klageskema, som du kan få i Pengeinstitutankenævnets sekretariat. Samtidig skal der betales et mindre gebyr (størrelsen fremgår af denne klagevejledning), som tilbagebetales, hvis du får medhold i klagen.
Efter en skriftlig forberedelse af klagen forelægges sagen for Pengeinstitutankenævnet, medmindre der under sagens forberedelse måtte være opnået en løsning af det påklagede spørgsmål.
Sagsbehandlingsformen er skriftlig i Pengeinstitutankenævnet
Pengeinstitutankenævnet træffer sin afgørelse i form af en kendelse. Parterne er ikke bundet af kendelsen, men pengeinstituttet skal, såfremt kendelsen går pengeinstituttet imod, meddele Pengeinstitutankenævnet inden 4 uger, hvis pengeinstituttet ikke vil anse sig for bundet af kendelsen.
Finansrådet har dog henstillet til pengeinstitutterne, at kendelser, der træffes af et enigt Pengeinstitutankenævn, bør følges af det indklagede pengeinstitut. Dette uanset at pengeinstituttet ikke juridisk set er forpligtet hertil.
Se Pengeinstitutankenævnets kendelser på nettet
Se Pengeinstitutankenævnets kendelser på nettet. Finansrådet står bag tjenesten.
Besøg Pengeinstitutankenævnets hjemmeside og se adresser og telefonnumre.



admin
| #
Hej. Tak for din henvendelse – vi anbefaler at du læser denne side http://taenk.dk/g%C3%A6ldsr%C3%A5dgivningen og kontakter dem. Vi håber du får dtyr på din økonomi.
tamara sid
| #
jeg er en kvinne fra færøene og har en søn på 13 år jeg har fået cfs-fibomolegi jeg for pension når alt er betalt er der ca3000kr tilbage ,jeg har en stor gæld som jeg ikke kan betale uden hjelp det er 80.000 til handelsfinans 48.000kr til danske bank nordia 15000kr internet og telfon og andre regninger for ca60.000 jeg hober i kan hjelpe mig lidt. Det er ikke nemt at bede om hjelp men jeg bliver nød til det så mig og min søn kan få et normalt liv. kan i være søde at svare om i kan hjelpe eller ej tak på forhond
Malene
| #
nice